Problem
Hvis systemet fortæller dig, at dit navn ikke fremgår af dit NemID, kan du hurtigt løse det selv. Fejlen opstår fordi at Penneo forsøger at validere dit NemID. Som udgangspunkt gøres dette ud fra navn og adresse. Men hvis dette ikke er aktiveret så kan Penneo ikke validere NemID'et.
Løsning 1
Du skal klikke ind på NemID's selvbetjening og redigere dine NemID indstillinger. Det gør du på adressen her: nemid.nu
På NemID's side klikker du på slevbetjening øverst på siden og logger ind med dit NemID.
Når du er inde på Selvbetjening vælger du "Mit NemID" i menuen til venstre.
Herefter vælges "Certifikater".
Under "Certifikater" vælges "Rediger indstillinger".
Her kan du vælge at få dit navn i dit NemID.
Til sidst gemmer du dine indstillinger.
Gå nu tilbage til signeringen af dokumenterne. Når der underskrives nu vil der komme en besked om at dit certifikat er blevet opdateret.
Løsning 2
Hvis løsning 1 ikke virker fordi du ikke har muligheden for at aktivere navnet så skal du kontakte afsenderen af dokumenterne, og bede dem om at tilføje dit CPR nummer til sagen. Penneo kan altid validere dit NemID ud fra dit CPR nummer. Så hvis afsenderen tilføjer CPR til sagen så kan Penneo validere NemID'et.